Antallet af indbrud eksploderede sidste år, og det gik værst ud over boligejerne. Simple tiltag i boligen kan imidlertid bidrage til et mere trygt 2003
Hver time i 2002 fik fem danskere besøg af ubudne gæster i hus, lejlighed og fritidshus. Det gik specielt hårdt ud over boligejere, hvor indbrudstyvene satte rekord for indbrud. Rigspolitiets indbrudsstatistikker viser en stigning på næsten 12 pct. i forhold til 2001 og det højeste tal siden indbrudsstatistikkens offentliggørelse i 1996.
Tyvene bruger ofte
almindeligt værktøj til at skaffe sig adgang til boligen, men kun fantasien
sætter grænser for, hvordan de kommer ind. I det forgangne år har tyve udstyret
med boremaskine været på spil over 500 gange mod kun 60 i 2001. Boretyvene går
efter huse med et-grebs betjente døre og vinduer, hvor de nemt og hurtigt kan
bore et diskret lille hul lige under grebet og derefter via hullet lirke grebet
op. Men tyvene er også mestre i at skaffe sig adgang med mere simple midler som
fx en skruetrækker, der bruges til at brække vindueslister eller forældede låse
op.
Boligejere landet over kan selv være med til at stoppe tyvenes hærgen ved en række simple forebyggende foranstaltninger.
Når indbrudstyvene er på jagt, er støj, tid og
tilgængelighed tre vigtige faktorer for, hvor de slår til. Et indbrud skal være
nemt, hurtigt og ikke tiltrække unødig opmærksomhed, ellers er chancen for, at
de fingernemme sjæle går igen, stor. Effektiv sikring drejer sig derfor om at
gøre livet så besværligt for tyven som muligt.
Skal man sikre sig mod boretyve er terrassedøren og vinduerne et godt sted at begynde, de er ofte skjult for nysgerrige blikke og blot lukket med et greb. Med godkendte låse, som fx Ruko terrassedørsgreb, forhindrer en indvendig låsecylinder, at en tyv, der har boret hul i døren, kan låse døren op. Og da tyven allerede udefra kan se, at terrassedøren er låst, er der stor sandsynlighed for, at han på forhånd opgiver sit forehavende.
Endelig bør sikring på
hoveddøren, der er det første syn tyven møder, være i top. Skal tyvene
holdes ude, kræver hoveddøren to låse, hvoraf den ene kan aflåses med nøgle både
inde- og udefra. Det hindrer både tyven i at åbne døren udefra, efter at have
boret hul, men også i at bruge døren til at stikke af med alle tyvekosterne.
Sidst men ikke mindst handler
præventiv sikring om altid at få boligen til at se beboet ud. Det kan klares ved
fx at have lys tændt, når man er væk i længere tid eller alliere sig med
naboerne, der fx kan sørge for, at aviserne ikke hober sig op på dørmåtten, som
er et tydeligt signal til tyvene om at kunne arbejde i fred og ro.
Boligejere kan få flere gode råd om sikring af boligen på
Internettet, hvor landets autoriserede låsesmede er gået sammen om en hjemmeside
på adressen
www.sikringssiden.dk.
Her kan private boligejere læse mere om, hvordan
boligen sikres bedst muligt og bl.a. finde frem til nærmeste låsesmed.
Med godkendte låse, som fx Ruko terrassedørsgreb,
forhindrer en indvendig låsecylinder, at en tyv, der
har boret hul i døren, kan låse døren op.
Foto findes på
www.ruko.dk/nyheder.